Om at tage til Fredericia og se OB tabe

Jeg havde glædet mig. Sådan rigtigt. Mandag aften tænkte jeg på, hvordan tirsdag bare hurtigt skulle nå sin egen eftermiddag.

Mod vanen tog jeg toget fra Kolding til Fredericia. Der er noget autentisk og rigtigt ved at komme til et fodboldstadion via det lokale trinbræt. Gåturen, indtrykkene af byen og sludren med medfans. Jeg elsker bilens bekvemlighed og varme, men denne gang ville jeg på en ægte away – godt nok alene og på en cocktail af kildevand og stadionkaffe. Jeg ved godt, at udebaneture for mange er lig med kampdruk fra afgang til hjemkomst. Det lader jeg dog andre om. Særligt når det er tirsdag.

Skærmbillede 2015-09-22 kl. 23.38.48

I bagklogskabens klare lys kan jeg godt se, at vi kunne (og ville) tabe. Som fan er jeg dog skabt sådan, at hver sæson indvarsler nye muligheder. Jeg drømmer om pokaltriumfer. Jeg visualiserer vejen til Parken og de kampe, der skal vindes. De andre superligahold er jo ligeglade, de små hold skal vi slå. Det er vores chance – og den chance griber vi. Hvert år.

Jeg var i Fredericia i god tid. Lidt for god tid. Der var ikke mange andre med fynske tendens i og omkring Fredericia Banegård, da jeg kom ind med tog kl.16.56. Man kunne heller ikke fornemme, at byen boblede at pokalfeber. Vi var nogle stykker, der nikkede til hinanden, optimismen var intakt.

Selvfølgelig forventede jeg ikke storsejr. Jeg forventede en tæt kamp mod et godt hold fra rækken lige under os. Et hold vi bør slå og en kamp vi kan vinde, og derfor ikke en kamp vi kan regne med at vinde.

Vi er på udebane kl.18.15 en tirsdag mod en træner, som for bare får måneder siden var maskinmester på vor stolte skude. Ikke en nem opgave. Ove vandt denne her kamp. Et knivskarpt og velkendt oplæg gjorde, at OB som i 2011 på denne dato måtte se sig slået af FC Fredericia. Jeg tror spillerne var opsatte, fansene var på plads og spillet var i perioder godt nok til sejr uden dog at være godt. Alligevel blev vi snydt for videre eventyr i pokalen. For få ting fungerede i Fredericia. Vi får ikke lukket bolværket op, og fantasien var ikke til mere end et mål og lige ved og næsten i dag. FCF var en taktik og et mål bedre.

Om 10 år vil de færreste nok huske denne kamp. Den 22 september er ikke en god dag at spille pokalbold i Fredericia. Feldballe ,ex-OB’er, gjorde det onde (og smukke) ved sin gamle klub. Ellers bliver denne kamp nok en prut ved glemslens flod.

Grunden til jeg må læsse af, er følelsen af aflyste drømme. Pokalturneringen er en femme fatale. Du elsker hende, men hun vil dig kun ondt. Hun bygger dig op for at rive dig ned. Det er skrækkeligt og magisk. Jeg håbede på mere eventyr til Odense. Klokken 20.07 kørte toget, og vi stod på perronen. Igen i år.

Jeg vil huske denne kamp for følelsen af at glæde sig til at skulle se OB spille fodbold. Med alt, hvad det bringer med sig. Nogle gange er glæden ved at glæde sig den største.

Det var den i dag. Det vil jeg huske, og så vil jeg huske en mand jeg mødte på vej hjem.

Richard Løvehjerte

Det har kriblet i fingrene for at skrive en hyldest til Richard Møller Nielsen. Jeg blev oprigtigt trist og rørt da jeg modtog nyheden om, at Richard ikke længere er på denne Guds grønne jord.

Jeg skriver dette indlæg både af lyst, men også af nød.

Jeg har ikke behov for at skrive endnu en nekrolog. Det er der langt klogere mennesker, der har gjort så fint. Jeg har skrevet mit Tweet og give et like til flere statusser på Facebook. På den måde har jeg det godt med mig selv, og så alligevel ikke.

På lørdag spiller OB hjemme i Odense mod FC Midtjylland. Kampen starter kl.17.00.

Denne kamp har pludselig fået en ny dimension for mennesker, der holder med OB. Det bliver vores afsked med en klublegende. Måske den største vi har. Der er ikke plads til os alle i Ansgar Kirke på onsdag. Men vi har alle mulighed for at møde op og vise Richard Møller den sidste ære på lørdag.

Jeg har brug for at skrive om betydningen af jeres fremmøde på lørdag.

Jeg har længe frygtet, at vi kommer dårligt fra start på denne sæson. Et sandsynligt nederlag til FCM, med få tilskuere på lægterne grundet vinterferie, køleskabstemperaturer og mangelende tro på tingene i Odense.

Jeg vil gå så langt at sige, at det vigtigste på lørdag er, at vi fans står sammen og viser os selv, klubben og omverden, at vi er en samlet enhed, der har stoltheden og æren i behold, de seneste års resultater til trods.

Fodboldfans har en særlig evne til at dvæle ved fortiden sejre. Jeg elsker at fortæller om Pokalfinalen i 2007 og om hvordan vi fik bronze i 2006 og sendte AGF ud. Jeg var der! Det betyder alverden for fodboldfans.

Uden at vide det bestemt så har jeg en formodning om, at mindehøjtideligheden på lørdag bliver en de oplevelser, som brænder sig ind i erindringen hos os alle OB-fans. En dag vi vil huske på lige fod med Lars Høghs testimonial, kampen mod Villareal og andre store begivenheder.

Jeg har en gang misset en af de dage, “hvor man bare skulle være der”. Jeg så ikke Helvegs sidste kamp for OB. Det ærgrer mig stadig.

Til begravelser og bisættelser gælder, at man instinktivt ved om man skal møde op. Hvis du stiller spørgsmålet om du skal møde op på lørdag, så har du selv svaret.

Men er du i tvivl om du skal møde op lørdag – så kan jeg godt hjælpe dig. Hvis du holder med OB – så skal du!

Tidligere i år samledes 10.000 fans til en mindehøjtidlighed på Estádio da Luz for at minde Eusebio. Der var ikke en fodboldkamp som bonus den dag. Lur mig om der ikke en enkelt eller to, der pjækkede fra job eller familiefest for at deltage.

Det kan godt være, at Richard Møller Nielsen ikke fik den anerkendelse han fortjente da han var i live. Det er har DBU fået læst og påskrevet. Det skal dog ikke forhindre os i at give Richard anerkendelse posthumt. Tværtimod!

Richard vandt to mesterskaber med OB. Det er langt over halvdelen af de mesterskaber klubben har vundet og han førte Danmark til EM-titlen i 1992. En titel ingen andre efter ham har hentet til Danmark.

Jeg ser det som en direkte fornærmelse mod Richard Møller Nielsen, hvis der ikke møder 10.000 op på lørdag. For min skyld må du gerne gå hjem efter 10 minutter eller når mindehøjtideligheden er slut, hvis du ikke kan holde kulden ud eller synes spillet har et for lavt niveau.

Jeg ved at Odense Ultras har arbejdet hele weekenden på at lave en tifo, der hylder Richard. Lad ikke det store arbejde, de gode folk har lagt i det projekt gå til spilde.

En sidste opfordring fra min side skal gå til Odense Boldklub. Jeg synes vi skal hylde Richards store indsats for OB og Danmark på britisk maner, med et minuts stilhed og to minutters klapsalv. Et minuts stilhed for at mindes mennesket, Richard og to minutters applaus for at mindes de sejre han vandt.

Jeg glæder mig til, sammen med alle jer der møder på lørdag at vise Richard Møller Nielsen den sidste ære. Jeg er sikker på, at det bliver en rørende oplevelse, og husk; legender lever evigt og voksne mænd må godt græde. Jeg er sikker på at jeg får svært ved at holde tårerne tilbage når jeg står ved det blå klapsæde på lørdag.

Vel mødt – æret være Richard Møller Nielsens minde.

Simon

 thumb

 

Aalborg BK

fobol.dk elsker gæsteskribenter. Min gode ven Mads Overvad Nielsen har bedrevet dette indlæg.
 Det handler forsvindende lidt om OB og rigtigt meget om Aab. Det er jeg helt cool med. Det hedder sig "fynsk indsigt - fynsk udsyn". Læs dette nærværende værk om Aalborg BK. Det kan meget vel være, at du skal kloge dig Aab i løbet af foråret. Ifølge Mads er der noget stort i vente...
God læselyst.
Simon
fobol.dk

Byen er Aalborg.
Portland.
Cement.
Erik Bo Andersen.
Porten til Vendsyssel.
Kampen for et frit Nordjylland.
Fadøl kastet gratis i nakke og helflasker i gaaajeeen.

Rød -og hvidmalet kimbrertyr på Vesterbro.

Aalborg er der hvor Fontænen er mere end en grillbar, der hvor udeholdet skal spille mere end en maje go’ fodboldkamp hvis ikke der skal lyde et klingende ”sååååå ’e uuuu” over Aalborg Stadion. Det er byen, hvor ordet ”baldret” beskriver alle oplevelser – lige fra tømmermænd, over store kasinogevinster til ikke at nå bussen.

Vi vandt ligaen i 2008, gjorde det godt i CL og smed straks alle millionerne efter boligspekulation og imitationer af FCKs brede forretningsmodel, ved både at inkludere harpiks og puck i boldspilklubben. Vi var nede og kun Tim Janssens sene scoring for Esbjerg i forsommeren 2011 reddede os fra en truende nedrykning.
ÅrkSatme!

For et par sæsoner siden kom så Kent Nielsen til. Hård disciplin, egne talenter og gamle dyder. Kent og Allan blandet med den tidligere mestertræner Poul Erik Andreasens solide arbejde og et stort, naturligt udkantsdansk opland. Vi sidder på sagerne, ikke bare i Aalborg og omegn men spænder fra Hobro over Thisted og helt til Skagen. Det er lykkedes at få den synkefærdige skude på ret køl igen.

Selvom vin ad libitum og gratis spillere stadig er de to ting vi nordjyder holder mest af, så venter der nu den mest spændende forårssæson længe.

Det er en rigtig god trup, der render rundt ude på Hornevej. Træner teamet, den rolige Kent og den hurtigere bornholmer Allan supplerer hinanden godt.

Truppens kerne består af egen avl. Lige fra de bundrutinerede Augu/Wurtz/Risgaard over to af de mest spændende spillere i dansk fodbold, Kasper Kusk og Nikolaj Thomsen til den helt unge Lukas Spalvis. Denne grundsubstans krydrer vi med udviklingsspillere fra hele landsdelen, det bedste fra 1.division,  et solidt efterår kulminerende med en 5 – 0- sejr på hjemmebane over lokalrivalerne fra Viborg.

Vi har fået ny sportsdirektør. Allan Gaarde. Han er høj og har en handelsuddannelse, men er slet ikke så karismatisk som by ikonet Lynge Jakobsen (Aalborgs næste borgmester?). Gaarde er kendt for de lange tynde ben, et godt hovedspil og for at få slag af David Nielsen. Men hvor langt rækker hans evner som fodboldkøbmand i Nordjyllands hovedstad?

Indtil videre ser det fornuftigt ud. Han har gjort det godt og har hentet kvalitet for små penge. A.K. Jakobsen har vist sig at være klar til springet fra Fredericia og har virkelig grebet chancen, efter salget af Helenius. Ind er også kommet Rasmus Jønsson, som når han er skadesfri, har niveau til en langt højere gage end hvad klubben med det 3. laveste lønbudget i Superligaen kan tilbyde. I sommer kom også Kasper Risgård, som utvivlsomt må betegnes som sommervinduets bedste køb. Han gik fra dag et ind og tilførte holdet vildskab og fighterhjerte. Han skærpede konkurrencen og skubbede anfører Augustinussen ud på bænken. Fantastisk, at vi kunne få ham for de midler der var til rådighed.

I netop overståede transfervindue har vi så mistet Lasse Nielsen, hvilket uundgåeligt vil give nogle komplikationer. Umiddelbart tror jeg faktisk på, at Rasmus Thelander er klar til at tage over hvor Lasse slap – i den tidligere AB’er får vi måske endda en spiller som styrker os i opspillet – men om han over tid er ligeså stabil som forgængeren, er nok mere tvivlsomt. Problemet kan opstå i truppens bredde, hvor den temmeligt uprøvede Kasper Pedersen nu er den primære gardering til centerforsvaret.

På positiv-siden skal det noteres, at det er lykkedes at holde på både efterårets profil; Kasper Kusk. Og hans kollega på den anden kant, Nikolaj Thomsen. Hurra!

Alt i alt må vi konkludere at storken Allan fra Vejen er bestået.

Fremadrettet afhænger meget af hvilke midler klubben har at gøre med?
Kan der hentes spillere? Eller skal vi bare forsøge at holde sammen på truppen?
Presser en skrøbelig økonomi os til endnu flere spillersalg?
Vi ved selvfølgelig ikke om der er store talenter på vej, eller om de største allerede er skippet af sted til europæiske storklubber, som skal kunne betegne dem som ”egen avl”?

Ind er kommet den færøske offensivspiller Gili Sørensen. Færingen står på skuldrene af tidligere skuffelser fra øriget i nord, hvorfor jeg ikke har de store forventninger til denne lottokupon.

På trods af Lasse Nielsens afgang ser det fornuftigt ud. Vi har i Kent Nielsen en træner, som har vist sig at kunne meget mere, end at spille på klassiske fighter dyder som vi oplevede det i Horsens. Suppleret af Allan Kuhns ligefremme personlighed har han skabt et hold, der kontinuerligt spiller noget af det mest seværdige fodbold i Danmark. Ledelsen holdt hånden over dem, da vi i 2011 var snublende nær nedrykning. Måske var det fordi der ikke var råd til en fyreseddel, men de har i hvert fald fået den arbejdsro Michael Laudrup aldrig får. Nu bærer det frugt.

 AaB – det er forår og alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter. Men det dufter nu alligevel lidt af medaljer i Aalborg.

Truppen ser pt. fornuftig ud. Der er en god start 11’er og kompetente folk på bænken.

Vi starter på toppen. Efter lidt famlen omkring hvem, der skulle foretrækkes helt fremme på banen virker det til, at Kent og Kuhn har fundet en optimal løsning. AK81 og Rasmus Jønsson. På bænken sidder både den hjemvendte Jeppe Curth og den engang så lovende Søren Frederiksen. Begge må være sultne efter igen at vinde trænerens tillid og få chancen fra start

På kanterne sprudler Kusk og Thomsen. De to kan skabe chancer. Både for sig selv og sætte andre op. De er uhyggeligt kampafgørende. Kusk er den helt store ener, mens Thomsen ofte er den (af alle 22 spillere), der har løbet flest meter når dommeren fløjter de 90+ minutter af.

Den rutinerede dødboldsspecialist Anders Due, som nok har haft sine bedste dage i den rød og hvidstribede trøje, er god at have på bænken, som en stabil backup for de fremadstormende kanter. Bag dem ligger Rasmus Wurtz og Kasper Risgaard.  Wurtz i rollen som hårdt tacklende 6’er. Risgaard som allestedsnærværende boks-til-boks 8’er. De er begge to hjemvendte sønner af Aalborg og det er en fornøjelse at se dem spille. Wurtz er ved at finde noget af det spil der i 2007 fik mangt et AaB hjerte til at bløde og FCK til at betale millioner for den dengang landsholdsaktuelle slider. Risgård har efter sin hjemkomst taget AaB med storm.

Jeg mener at han er en af Superligaens absolut bedste på sin position og han har fra dag 1. taget ansvar og gjort en forskel. På bænken sidder Thomas Augustinussen og Mathias Wichmann. To vidt forskellige typer. Den ene med forcer i det fremadrettede spil, den anden primært i det defensive. Den ene ung, den anden rutineret. Begge gode alternativer til de centrale pladser på midten.

Forsvaret skal nu bygges op omkring Kenneth E. Pedersen og Rasmus Thelander. De to skal forsøge om de kan finde hinanden lige så godt som de hver i sær fandt ind i samarbejdet med Lasse Nielsen. Thelander, der længe har luret at Morten Olsen kan lide skaldede centerforsvarer med tatoverede underarme, får sin manddomsprøve. Der skal findes et stabilt niveau. Unge Thelander som allerede har haft gode præstationer, har en ydmyg indstilling og træner hårdt. I efteråret gjorde han det så godt, at han i en periode holdt KEP på bænken.

På højre back har en lynhurtig, tidligere serie 2 topscorer fra Møldrup. Henrik Dalsgård har udviklet sig til at være en af ligaens mest spændende højre backs. Han er efter nogen tid i kyndig oplæring hos altid skadede Kasper Bøgelund blevet superligaspiller og præsterer stærkt, både offensivt og defensivt.

På venstre back har vi unge Jakob Alhmann. Han er en stabil fighter og garant for en 100 % indsats, hver gang. En mand der på nær en kort afstikker til Herning i ungdomsårene, altid har været i AaB. Han gør det han skal, så ham er vi tilfredse med. Som backup til back pladserne har vi klubmand og allrounder Patrick Kristensen. Han kan dække begge sider i forsvaret samt flere offensive pladser. En teknisk begavelse, som i ungdomsårene var en af de mest frygtede angriber i sin årgang (87).

På kassen har vi en af Superligaens mest stabile målmænd. Nikolai Larsen har, sin unge alder til trods, aldrig en dårlig dag. Det var et stort hul der skulle udfyldes da Jimmy Nielsens afløser, Karim Zaza, ikke fik forlænget kontrakten. Mange var nervøse, men unge Larsen har bestemt været opgaven voksen. Ham er der fremtid i.

AaB – det er forår og alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter. Men det dufter nu alligevel lidt af medaljer i Aalborg…

Mads Overvad Nielsen

1483380_10152215715473619_145078034_n

 

Is the thrill gone?

En ny sæson truer.

”Det Fynske Forår” har de seneste to år været horrible. Forfærdelige.
Kun semi-godkendte efteråssæsoner har gjort, at vi ikke rykkede ned.

Sidste år vandt OB en kamp i forårsæsonen. Én!
En samlet pointhøst på sølle syv point krydret med ni nederlag ud af fjorten kampe, hvoraf seks kampe i streg endte uden point gjorde, gjorde at foråret som OB-fan sidste år var som at sparke lilletåen ind i bordbenet på daglig basis.

Vi ligger og roder rundt midt i ligaen med 22 p. På den måde ligner vi hold som Viborg, Randers og Vestsjælland. Ikke hold som vi ønsker at sammenligne os med, men det bliver vi nødt til. Vi er ikke bedre lige nu!

Det er lykkedes os at holde på Emil Larsen og Espen Ruud. Bashkim er på vej tilbage. Det burde give forhåbninger for forårssæsonen. Emildinho misser nok premieren og måske et par kampe mere, men han trækker stadig den blå/hvide trøje over hovedet.

Tilgangen af Busuladzic er spændende. Det er altid godt at få sultne unge spillere i truppen, der stadig er præget af for mange ligegyldige spillere som Vadócz, N’Koum, Vemmelund og efterhånden også Bodul og Jeppe Hansen.
Ja, Jeppe Hansen er en sympatisk fyr, der får nogle gode oplevelser, men han har simpelthen ikke niveauet til OB og Superligaen.

Jeg forventer ikke at hans kontrakt bliver forlænget, når den udløber til sommer.

Bodul har været pivringe. Og den der med, at han er god til træning holder ikke længere,
hvis det i øvrigt nogensinde har holdt og været et skudsikkert argument, for en plads på holdet.
N’Koum er en tosse. Høj hat og håndtegn er ikke det OB har brug for lige nu!
Han må videre i teksten – til Svendborg eller Fremad Amager, jeg er ligeglad, bare han kommer væk!
Vemmelund ser ud til at blive skippet af og Löffe er allerede gone.

Tilbage har vi Randers, der har været de mest røvsyge i dette transfervindue til trods for at tingene ikke fungerer hos dem.

Se: www.bold.dk/transfers/superligaen/

OB kommer ikke voldsomt styrkede ud af dette transfervindue. Lucas Jensen kommer første til sommer og dette transfervindue har handlet om, at … Ja, jeg ved faktisk ikke, hvad det har handlet om?

Måske, om at få tiden til at gå og finde løsninger til de spillere, der luner bænken i Ådalen og rundt om på de odenseanske cafeer?

Hvor vil jeg hen med alt det her?

Jeg fornemmer ikke hypen er her, tre uger op til sæsonstart!
Jeg glæder mig selvfølgelig til at se livefodbold igen.
Jeg glæder mig også til at se OB spille og til at komme på stadion igen.

Men hvad skal vi OB-fans glæde os til og se frem mod?Potentielt kommer denne halvsæson til at handle om overlevelse i Superligaen – og det er sådan set spændende nok!
Det kunne også blive sæsonen, der kommer til at handle om en placering som nr. 5, 7, eller en 9-stykker. Ikke det vi drømmer om, men den sandhed vi må finde os selv i, i disse år.

Om små tre uger spiller vi første kamp hjemme mod FCM. Jeg er ikke oppe og kører.
Der er ikke kommet det scoop i transfervinduet, som trækker folk på stadion.
Ingen vil om ti år sige :”Var du på stadion den gang xx fik debut”?
Det eneste, der vil kunne få folk op af stolene er, at Bashkim løber på banen igen.
Det bliver desværre nok ikke mod FCM?

Jeg fornemmer heller ikke hypen på forum. Måske kommer den?
For mig virker det som om mange OB-fans er gået i hi.
Lad os alle sammen vågne til dåd, fede udebaneture, sene sejrsmål og bitre nederlag.
Lad os tale, få ideer, debattere og drømme sammen og lad os nu mene noget om OB!
Kampen den 22. februar er vigtigst for FCM.
Taber vi den kamp er det mere eller mindre forventet.
FCM skal ud og slås for at holde fast i deres førsteplads, med de sultne og glubske københavnerklubber i hælene.
Kommer de afsted fra Odense med tre point kan det give fornyet tro på tingene i ”underbuksebyen”!

Københavnerklubberne kommer styrkede ud af transfervinduet!
FCK og BIF får helt sikker deres fans med fra kamp nr.1, fordi de har ”noget nyt at vise frem”. Det er vigtigt i deres jagt på mesterskabet.

Et eksempel på opbygningen til premierekampen fra Brøndby IFs Twitterprofil:

Skærmbillede 2014-02-03 kl. 22.08.07
Man skal selvfølgelig ikke købe nye spillere bare for at købe nye spiller og give fansene noget nyt at klappe af.
Men ærligt talt så synes jeg vores niveau i efteråret berettiger til indkøb!
Desværre har vi ingen penge eller det held som FCK fx har haft med deres ”udlejning” af Cornelius. Vi har en frikøbsklausul på Emil på 1 mio. €. ØV… Det siger lidt om held i spil.

Der er fede kampe i vente i foråret. Selvfølgelig er der det!
Vi kan ikke vinde mesterskabet, men vores indsats kan have indvirkning på, hvor mesterskabet havner.
Vi har FCK og Aab hjemme og vi møder FCM to gange.
I sidste runde i maj kan OB spille en afgørende rolle. Vi møder FCK i Parken. Er mesterskabet sikret er det selvfølgelig træls, men hvis vi med en sejr kan sende mesterskabet væk fra Østerbro, så synes jeg vi skal gå efter det. Vi skal i øvrigt altid gå efter at slå FCK!

Jeg glæder mig til kolde tæer og snottet næse d. 22. februar kl.17.00, hvor foråret officielt begynder.

Jeg har et erklæret mål om at skrive minimum endnu et indlæg i forårsæsonen, at der går fire måneder i mellem indlæg her på siden er for sløvt.

Shame on you, Simon!

Simon – giv gerne en kommentar med. Så bliver jeg fobolgla’.

Dem må vi bare ikke tabe til.

OB taber fodboldkampe. Hvert år taber OB fodboldkampe og det er frygteligt. I de seneste år har OB tabt lidt flere kampe end hvad godt er og hvad vi tidligere var vant til på Fyn.

Man kan kategorisere nederlag i to kasser. De trælse og de rigtigt trælse!

De trælse er, når vi taber til hold vi bør slå, altså lavere rangerende hold, hold med mange skader eller hold i krise. Det er f.eks. rigtigt irriterende at tabe til Sønderjyske, Randers, Esbjerg eller Viborg og det gør mig trist, hver gang vi mister 3 gode point til vores sparsomme samling.

“Almindelig” nederlag tager mig en dags tid eller to at komme over. Det er forbandet at skulle høre på drillerier og se “taberinterviews” med Troels Bech og spillerne, men så er den normalt heller ikke længere!.

Så kigger jeg fremad og tror selvfølgelig, at vi vinder i weekenden.

Så er der kampe, man bare ikke må tabe –

Det er især hjemmebanekampe, som gør rigtigt ondt at tabe!

Før de sidste fire runder og før krisen satte ind skrev jeg, at OB selv kunne afgøre mesterskabet med fire sejre over AGF, Brøndby, KB/B1903 og Herning Fremad/Ikast.

Helt så enkelt blev det ikke!

OB havde ikke evnerne til at slå et eneste af de fire hold. Vi tabte, dog med undtagelse af den sidste kamp, hvor spillet var nærmest ok og vi fik et point på kontoen.

Et nederlag til FCM havde simpelthen også været for meget. Det ville være det sidste led i en firtrins-nederen-raket for os OB-fans!

En rundspørgen blandt udvalgt OB-fans via Twitter og almindelig snak i min omgangskreds peger entydigt på, at netop de fire førnævnte hold, netop er de hold, det gør mest ondt at tabe til.

Nederlaget til AGF hjemsøger mig stadig! Vi spillede den bedste første halvleg i lang tid. Der var høj sol over Odense – alt tegnede til en perfekt fredag aften.

Så kom hjerneblødningerne! -jeps, hjerneblødningerne… i flertal.

Vi ender med at tabe kampen med det uhørte resultat 3-6. Efter at have ført 2-1 ved pausen.

Kampen var sikkert en super fed og sjov fodboldoplevelse for den neutrale tilskuer!

Men for os, der holder med OB var det noget nær det værste, der kunne ske.

Det kunne sikkert være blevet en sjov historie om nogle år, hvis det havde været Aab eller et semi-sympatisk hold der havde slået os den fredag aften. Men det var AGF, vores provinstorebror – de hvi’e. Holdet som vi i mange år har haft ret godt fat i, men nu vi har tabt til dem fem gange i træk.

Jeg synes primært at AGF er trælse, fordi de engang havde en skiderik rendende ved navn Peter Graulund. Magen til usympatisk idiot skal man lede længe efter og de ELSKEDE ham i Aarhus. Peter Graulund blev for mig symbolet på AGF. Han er heldigvis væk med hans spøgelse hænger stadig over NRGI Park og den hvide trøje virker stadig som en rød klud når AGF gæster Odense.

Så tabte vi til Brøndby. 2-1.

“Alle hader os!” siger de selv på Vestegnen. Og det er nok meget rigtigt!

Enten elsker man Brøndby eller også hader man dem. Det er ret enkelt!

De har nogle ekstremt dedikerede fans, som langt hen ad vejen gør det godt og det var en glædens dag da Brøndby sidste år overlevede i Suppen. Brøndby skal være i Superligaen så der er nogle vi kan hade og nogle til at skabe stemninger ved fodboldkampe i Danmark. De er om nogen et hold, man gerne vil slå og ikke vil tabe til.

Brøndby har mange medløberfans. Jep!. -det har de altså!

Jyder og fynboer, der stort set aldrig sætter deres ben i Brøndby, men alligevel holder med dem. Det kan tilskrives Brøndbys succes i slutninger af 80‘erne og starten af 90‘erne. Mange hoppede på vognen da Brøndby i 1998 var i Champions League og spillede fede kampe mod Manchester United, Barcelona og Bayern München.

Brøndby var dengang hele Danmarks hold.

Jeg kan ikke forstå mennesker, der holder med et hold, der ikke er en naturlig del af deres miljø eller opvækst. Jeg fatter ikke hvordan en nordjysk familie kan holde med Brøndby og se dem fra udebaneafsnittet to gange om året i Aalborg og så er det det. Så er de fans. Det giver ingen mening!

Derfor er “Brøndby-fans” irriterende og derfor er Brøndby irriterende.

I min lille rundspørge fremhæves det, at Brøndby-fans er nogle anstrengende typer. For år tilbage havde Brøndby-fans en tradition med at smadre værtshuse (og mennesker) i de byer de spillede i. Det er ikke glemt endnu og det prædikat klistrer stadig til Brøndby og deres fans. De er nogle bøller! -så dem gider vi altså ikke tabe til!

Det lykkedes også OB at tabe til FCK. Mestrene! Snobberne fra hovedstaden. I et par år kørte vi parløb med københavnerne og var førsteudfordrere til guldet. Dog uden held!

FCK er en fusionsklub. De er fra 1992. Det er nemt for os traditionsklubber med en stolt og lang historie at pege fingre af fusionsklubberne og beskylde dem for “ikke at være rigtige”. Det synes jeg endelig vi skal gøre!

Der er sgu ikke megen sjæl i en overbygningsklub, men faktum er at FCK i deres korte levetid har vundet 10 mesterskaber. OB har på 125 år vundet 3… !

FCK er altså en dansk fodboldstormagt og kampene mod FCK vil altid have en snert af David og Goliat over sig. Vi ved godt, at vi ikke er bedre end dem og netop derfor vil vi så nødigt tabe til dem.

Til sidst har vi FCM. Dem tabte vi godt nok ikke til .. i denne omgang!

Det havde heller ikke været til at bære. FCM er en newcomer på listen over hadeklubber og klubber man bare ikke må tabe til.

FCM er træls fordi de har en meget usympatisk indkøbspolitik. De driver rovdrift på afrikanske spillere og hele deres “hvide-tennissokker-Herning-attitude” er sgu for meget. Herning er en driftig by, men det er plastic og pral det meste af det!

At blive rig på underhylere og messer er der sgu ikke ånd i.

Klubben er stiftet i 1999 og lige siden har ulvene fra Midtjylland været røvirriterende med Kristian Bak i spidsen for uhyrlighederne. Bak er en nutidig Graulund. Universets orden siger åbenbart, at der skal være skiderikker som dem til. Når den ene forsvinder, ja så kommer der bare en ny skurk vi kan hade. Læg dertil at FCM rent faktisk har noget at have det i. Det er et godt hold lige nu, der på en eller anden måde får tingene til at fungere. Jeg kan ikke huske at have været så sikker på et nederlag i Herning, som da Zidan huserede på Heden i 00‘erne.

Her ses et realistisk og virkelighedstro eksempel på hvordan FCM-fans er:

 

På søndag møder OB Esbjerg .. OG dem må vi, helt ærligt, bare ikke tabe til!

God kamp!

Simon

 

Sæsonoptakt

Well. Bedre sent end aldrig.

Der er sket mange spændende ting i fobolland. Flere gange har jeg sat mig til tasterne for at skrive, men sekundet efter er der sket noget, der ændrede agendaen.

Nu er sæsonen kommet godt i gang og transfervinduet er lukket, ergo er vi alle sammen lidt klogere end for en måned siden. Det er svært at være klog – det er nemmere at være bagklog .

Suppen har været en sær, grumset omgang indtil nu. Alle hold kan i realitet slå alle, niveauet er lavt og sæsonen har allerede nu budt på artige overraskelser. Her tænker jeg primært på FCK’s dejligt overraskende sæsonstart. Det er mystisk. I weekenden vandt FCK deres første kamp i gud-ved – hvor lang tid. De vandt i Viborg og kravlede lige over nedrykningsstregen. I den tunge ende ligger i øvrigt FCN som de fleste nok heller ikke havde spået en tilværelse i bunden.

Vestsjælland er præcis så nederen som man kunne forvente. De har en målscorer på 7-7 for 7 kampe. Og de nappede to point fra striwerne i overtiden. Mere festlige er det andet oprykkerhold Viborg. Viborg trumfer “Vikingerne” med en målscorer på 14-14 og en træner med farvestrålende polo’er og en måltyv, der fører sig frem på Twitter (@Dalgaard29)

Spørgsmålet er om den fine start fra begge oprykkerhold kan holde ved sæsonen over – for hvilke af de etablerede hold i Suppen skal så rykke ned, når nu oprykkerholdene har i sinde at blive? Brøndby og SønderjyskE?

I Odense er alt gået sin skæve gang. Tilgang af Spelmann, Skulason, Jeppe Hansen, Barret, Mos, Connor OB og senest Djuric. Det er ikke Neymar eller Bale, men det er måske fint nok til os.

Det overraskende er at “ingen” er smuttet. Lejespillere er taget hjem og Hannes har fået ophævet sin kontrakt.

“Emil-Gate”

Sommerens helt store historie var selvfølgelig Emils flirt med Brøndby.

Emildinho er tilbage i Odense, men vi fik os alle sammen en forskrækkelse og spørgsmålet er om alle ikke er bedst tjent med at unge Emil snart vender næsen hjem til Sjælland. Emil og Ruud må uundgåligt smutte til nytår. Emil er træt af det og jeg tror han spiller i trods. Emil vil vise han ikke er skadet og at han er professionel og passer sit job. På den måde bliver det nemmere for Larsen at finde en klub til vinter og Espen Ruud er sgu for god til ikke at prøve sig selv af i England.

Mere overraskende og uforståeligt er det, at Vadócz, N’Koum og Löquist stadig huserer i Ådalen. Bodul lignede også en mand på vej væk, men sørme om han ikke også tonser rundt og sparker dem ind til træning. Vi har faktisk en bred trup i år. De herrer, N’Koum og Bodul er stadig en oplevelse at følge på Instagram. De lever ikke et kedeligt liv. Det er som om de to rastløse sjæle har fundet en fælles interesse i ’selfies’ og Playstation-aftner med sushi. Dejligt!

OB spiller for mange kampe uafgjort. På et tidspunkt regnede jeg på om man kan overleve i Superligaen hvis man spiller alle kampe uafgjort. Det kan man (næsten) hver gang. Men jeg ville heller tabe lidt og vinde meget end spille uafgjort hele tiden.

Når OB i første runde spiller 1-1 mod SønderjyskE så er det nok et meget godt udtryk for vores niveau lige nu. Vi har slået et oprykkerhold og Nordsjælland i en kamp, de havde solgt på forhånd. Det er ikke imponerende, men vi spillet mange kampe uafgjort og det er åbenbart forskellen på en ok og en rigtigt dårlig sæsonstart.

Vi mangler ‘det fede resultat’. Kampen mod AFG hjemme kunne have været ‘det fede’. En kamp mellem nr. 2 og 3. Resultatet kender alle. Det er præcis sådanne kampe, som gør at ambitionsniveauet på Fyn indfinder sig på nogenlunde fornuftigt niveau. Jeg prøver gang på gang at sige til mig selv at top 6 er godt. Især efter to sæsoner med 10.pladser.

Falk er tilbage – Bashkim er ude. Vores samlende succes er i høj grad betinget af, at de to unge mænd er med og har tur i den. Det er som om universitets orden siger, at én af vores profiler skal være skadet. Ellers bliver det næsten for godt.

Bashkim så rigtigt godt ud og.. Ja. Pis!

De næste fire runder er spændende. Vi har Brøndby, FCK, FCM og Esbjerg. Jeg håber af hele mit hjerte, at vi kan hente 7-9 point i de kampe. I så fald ser det godt ud. Efter de fire kampe er der spillet 1/3 af sæsonen. Så må der begynde at tegne sig et billede. Jeg gætter stadig på at vi skal kæmpe med som et midterhold. Med sejre, nederlag og uafgjorte både ude og hjemme.

Selvom Midtjylland er kommet godt i gang så tror jeg ikke de holder hele sæsonen. FCK skal nok komme sig med Ståle ved roret. De vinder sgu nok igen.

Spørgsmålet er om vi kan hente en medalje i år. Lige nu venter vi alle sammen på en officiel udmelding fra Jesper Hansen og Troels Bech om hvad ambitionen er. Mon ikke den hedder top 6 til medalje. Nuvel.

Billettiltaget der skal lokke flere på stadion synes at virke. De gange jeg har været på Stiften har der i hvert fald været godt fyldt. Lad os se om den fine stil kan følges op når det bliver koldere i vejret. Tilskuertallet i Odense vil også altid være påvirket af OB’s placering i tabellen og om spillet i øvrigt behager det kræsne publikum. Ydermere er der kommet gang i en ny fraktion – “Odense Ultras”, de vil, efter eget udsagn, skabe stemning både ude og hjemme. Et tiltag som fobol.dk i høj grad støtter op om. Flere klap, flere råb og måske også et enkelt romerlys… på udebane. Helt sikkert!

Alt-i-alt kan vi vel sige at : Her går det ok.

Kom så fobol!

Simon

 

 

 

 

Still Crazy After All These Years

OB har gjort noget klogt – og  jeg går gerne forrest og roser, når OB gør noget godt!

“Den fynske billetrevolution” er en realitet. Der blev ikke løsnet et eneste skud, og der meldes ikke om nogen dræbte eller sårede. En fynsk ‘fløjlsrevolution”, hvor der er blevet drukket kaf’ og spist ævlekag’ på administrationsgangene på Odense Stadion.

OSE har fundet en ny billetløsning, der giver bolden tilbage til ‘folket’, så børnefamilier uden millionindtægter nu kan komme på stadion uden at skulle leve i armod og med grød som eneste næringskilde resten af måneden.

”Welcome to Hell!” – gjaldede det i gamle dage ved kampstart på Odense Stadion.

De seneste sæsoners spil og placeringer har gjort, at der kun sporadisk går ild i helvedsbålet på Odense Stadion. Det er en skam. Jeg er ikke fodboldspiller og kan ret beset ikke udtale mig om, hvordan det føles at spille på et stadion som udebanespiller. Jeg har heller ingen idé om, hvordan det føles, som lokal helt at blive mødt af et fyldt hjemmestadion, men jeg formoder, at det er lækrest at spille hjemme. Der, hvor majoriteten på lægterne holder med “én” og der, hvor dommeren måske er lettere at påvirke. Et sted hvor fansene løfter spillet og lever med ved hver eneste glidende tackling og missede afleveringer hos modstanderne. “De kloge” i TV siger i hvert fald, at det har en positiv virkning at spille i egen hule!

Fra juli kan man komme til fo’bol’ på stadion for en halvtredser! Altså hvis man er i “blåt og hvidt”. Det er snedigt!

OB viser, at de også mener noget om, hvordan det skal se ud på stadion, og samtidig giver det en fællesskabsfølelse, når “tossen” ved siden af dig søreme sidder i den samme trøje som dig selv. Blå/hvide striber giver alt andet lige en samhørighed hos fansene. Uden at sige et ord er man på bølgelængde:

Dig+mig = os = OB.

Hvem ved? Måske kunne det have en positiv, inspirerende effekt på OB, at stadion bliver bedre besøgt i næste sæson. OB vandt 5 hjemmekampe sidste sæson. De tabte 8. Det skal der som minimum byttes rundt på i næste sæson.

Ideen om at sænke billetpriser til fodbold er ikke helt ny. I 1968 blev den første ultragruppe dannet i Italien. Fossa dei Leoni (AC Milan) opstod som en direkte forlængelse af klubbens forsøg på at tiltrække mere publikum. Klubben indrettede særlige tribuner med billige billetter, og resten er historie. Jeg skal ikke tage noget fra OBs positive tiltag, men italienerne fik bare den idé det samme år som Beatles udgav “The White Album”!

Fodbold er også forretning. Jeg er ikke økonom eller finansekspert, men mine overvejelser har i mange år gået på, om det ikke er bedre at få 10.000 på stadion med en gennemsnitlig pris på fx. 50 kr. frem for, der sidder 4200, som betaler 100. Og jo, det er det! De 10.000 tilskuere kunne også have den positive effekt, at spillerne giver den en ekstra skalle og tager det ekstra løb, som i sidste ende kan være forskellen på Europæisk fodbold, tv-penge, guld eller nedrykning.

Jeg glæder mig til at tage mit “Club Carlsberg 1887-kort” i brug. Thumbs up OB!

Din for evigt,

Simon

Læs mere om revolutionen på ob.dk

 

Auld Lang Syne

Det lakker mod enden. Sommerkjolerne bliver luftet i gaderne. Der læses til eksamen på studerekamre. Indtaget af flødeis ved skovsøer er hastigt stigende og inden længe er der igen pause i Suppen. Om to måneder truer en ny og ubrugt sæson med alt der hører med. fobol.dk gør status over sæsonen 12/13 og kigger i ønskebrønden frem mod 13/14.

Det er svært at spå om fremtiden. Det er nemmere at sige noget om fortiden. Sæsonen 12/13 har været skuffende. En placering som nr. 9 eller nr. 10 lige over nedrykningsstregen er ikke godt nok. Punktum. Tre år i træk tabte OB guld og fik sølv. I den periode var selvbilledet på Fyn at OB var førsteudfordrer til FCK. Københavnerne anerkendte sågar at OB var en skarp modstander så man var frygtede. Det er utroligt længe siden. Nu er OB blevet Danmarks nye ‘Galehus’. Fyn er fin og OB er til grin.

OB er uden sammenligning forårets ringeste hold. Der er spillet 13 kampe og OB har vundet én. Et styk. En målscorer på 16-31. Og det faktum at OB har tabt de seneste 6 kampe i streg. Hvis vi er heldige slår vi SIF i sidste runde. Det er fuldstændigt lige meget. Det er gået helt galt i foråret. Hvis OB var en restaurant så havde vi rotter i køkkenet, koli i salatbaren, skattegæld og drikfældige tjenere.

Der snakkes meget om proces i OB. Den spillemæssige ‘proces’ i form at ønsket om en mere charmerende, offensiv spillestil med unge fynboer som kulturbærere har desværre afstedkommet en ‘proces’ ned igennem tabellen. Al ære og respekt for at OB med Troels Bech ville have en træner, der kunne fylde lægterne med Barca-inspireret totalfobol. Det tager tid. Men er det overhovedet tid vi gider og behøver investere? Den gode fynske tonserbol fra slutningen af 10’erne, hvor intet hold kunne komme igennem forsvarskæden og hvor Djiby headede den ind ved forreste stolpe virkede fint. Vi var det andenbedste fodboldhold i Danmark tre år i streg.

Ideen om tika- takka er lige så stille blevet lagt på kø og OB famlede i blinde i denne sæson efter en opstilling, der virkede og en spillestil med sejrer i. Det er træls at være det reagerende hold. Vi skal have en fast kæde af 11 supermænd, der spiller hver kamp på stort set sammen måde. Modstanderne skal indstille sig på os. Spillerne skal være så ‘fitte’ at de kunne spille en kamp mod Horsens om formiddagen og så en mod FCK om aftenen.

Første ting på indkøbslisten: 11 supermænd.

Hvor mange supermænd har vi så? Tja. Vi har måske nogle stykker, men i denne sæson har de mest fristet tilværelsen som Clark Kent. Jeg synes at Bashkim, Falk, Ruud og Emildinho er gode. Vadócz, Marcus P i efteråret og sågar Jesper C i foråret har i glimt vist noget af det der skal til. Reelt er det kun de fire førstnævnte jeg ville gå i krig med, hvis jeg skulle spille en Champions League finale. Heldigvis er de fire i klubben minimum et år mere (med mindre og alt det der).

Lad os tage den ‘kædevis’.

Jesper C. kan jeg som udgangspunkt ikke lide. Ind i mellem står han godt. Så er jeg glad. Ellers er jeg ligeglad. Han bliver aldrig ‘rætti’ OB’er i min bog. Han er 35. Kontrakt til ’15.

Til indkøbslisten: Køb Lindegaard.

Forsvaret har sejlet rundt og der er som tidligere nævnt gået 31 mål ind i 13 kampe. At tror at Diarra  har noget som helst at gøre i forsvarskæden er for dumt. At han har noget som helst at gøre på holdet er ligeså dumt. Diarra og N’Coum er fejlkøb. Daniel Høegh fik på et tidpunkt for meget ansvar og faldt igennem. AMC er anfører og ham skal der være plads til i kæden. Han fighter, han er langsom, han er gammel, men han har hjertet med. Også en sæson mere. Bashkim spilder sin egen og vores tid på backen. Der skal ske noget. Ruud har underpræsteret. Ham kunne man altså godt ønske sig mere af. De lækre indlæg og offensive aktioner Ruud tidligere var garant for er afløst af… Noget helt andet. Han var sådan en spille jeg håbede OB kunne holde på for bare halvandet år siden. Nu er han på holdkortet, men er ikke en del af min opmærksomhed. Kasper Larsen. Hmmm. Ikke endnu vel?

Til indkøbslisten. En midterforsvarer og en venstre back.

Midtbanen. Silberbauer er ikke uerstattelig. Kontrakt eller ej – fint med mig. Christian Sørensen smutter. En spiller som Troels nægter at bruge. Selvom han er ung, fynsk, reddede os sidste forår og besidder tempo og teknik. Han må have sagt noget grimt til en julefrokost. Uforståeligt. Vadócz skal have en seriøst inspirerende ferie. Ud og se noget kultur. Han kunne tage til Indien. Han er ellers en mand som jeg i efteråret var helt oppe og køre over. Han lavede mål og førte bolden frem. Håber på det bedste. Schoop er heller ikke min kop te. Men tydeligvis homies med Bech. Vi må kunne gøre det bedre. Emil, JA TAK! Det var vist det.

Til indkøbslisten: Sælg N’Coum, hvis nogen er dumme nok til at købe. Køb Hans Henrik Andreasen i Esbjerg. Generelt køb køb køb. Men køb nogen, der kan spiller NU! Ikke i 2018.

Angreb: Skoubo, Bodul, Marcus og Falk. Falk er pisse vigtig for det hold. Han er en lille skid og lider måske under et ‘Christian Eriksen-agtigt’ pres. Han er god, men nu må vi se hvor langt det bærer og hvordan han kommer tilbage efter en laaaaang skadesperiode.  På OBs hjemmeside står at Bodul vejer 0 kg og at Marcus vejer 85 kg. Begge dele er vist løgn. Farvel Marcus. Venga Bodul. Han kan passende tage på Interrail med Vadócz og få  sig en på opleveren. Det kan måske blive meget godt. Skoubo skal blive. Helst for evigt. Det er godt til damerne. Det skal vi have råd til.

Til indkøbslisten: Falcao.

Der spilles 33 kampe i en sæson. Det har ikke været lort det hele. Jeg vil nu tømme hukommelsen og pege på de største øjeblikke og største nedture.

Nedture:

2.runde. Randers 0-1. Sidst i juli. Ousted stod som en drøm og vi spillede som en drøm. En million chancer – ingen mål. Surrealistisk. Efter en sejr i Brøndby skulle der følges op med en hjemmesejr. Det ødelagde Ousted. Var det allerede der det gik galt?

7. runde. Aalborg. 0-4. Vi var bagud 0-3 ved pausen. Jeg lovede mig selv at undersøge om det nogensinde var sket tidligere. Det glemte jeg heldigvis. 9.500 mennesker var vidner til den omgang.

9.runde. Esbjerg. 3-0. Esbjerg var kommet vildt dårligt i gang. ‘Jubilæumstur’. Fredag aften. Masser af OB’er tog skuffede hjem.

27. runde. Aalborg 3-4. En sindssyg kamp. Bagud 0-2 kommer vi igen. Et kæmpe comeback var på vej. En mand i overtal. Kenneth Emil snyder og slår bolden ind tre minutter før tid.

Runde 32. Esbjerg. 6-2.

Tæt på men ikke med på listen: Opstartsmødet efter vinterpausen hvor vi blev lovet 4.pladser og grønne skove, hvis vi bare slog Aab. Hvilket vi ikke gjorde.

Opture:

Runde 4. Silkeborg. 3000 tilskuere. Røvkedeligt. Så sker det her:

Det er sådanne oplevelse vi fans samler på. Sæsonens absolut fedeste oplevelse for mit vedkommende.

Runde 15. Brøndby. 0-3. Bundstabilt mod et bundhold. Det er altså uanset awesome at slå BIF med 3 ude.

21. runde. FCK. 2-3. Det var måske sæsonens bedste kamp. Det skal man have klasse nok til at indrømme selv om man taber.

Tæt på men ikke med på listen: N’Coums mål i Aalborg. 3-0 over Champion League og ‘mester’ FCN. Opstartsmødet efter vinterpausen med Miti, Høgh og alle de andre.

Here we go again

Jesper Hansen er ny sportsdirektør. Det bliver spændende at se, hvad han finder på hen over sommeren. Det bliver også spændende og se hvad han er for en fyr. Jeg kender ham ikke. Mon han har styr på pressen og alt det?

Troels Bech har et skud mere i bøssen. Fortsætter vi stilen fra foråret ind i efteråret SKAL han fyres. Han har efteråret til at bevise og overbevise os alle om at han skal blive. Hvis der havde været 2-3 runder mere i Superligaen så var OB rykket ud.Det kan ingen være tilfredse med og træneren er chef og har et ansvar.

Viborg og FC Vestsjælland er rykket op. Træls at det blev Slagelse og ikke Vejle. Slagelse er en tur mere over broen og Slagelse er en usexet fodboldby uden fans og kultur. Slagelse er et lorte stadion og ambitioner om at spille destruktivt og kedeligt. Ove Pedersen er pisse ligeglad. De skal vinde 1-0 og overleve. Viborg er hjertelige velkomne.

Vi gør os selv en kæmpe tjeneste, hvis vi bliver enige om at en placering i den bedste halvdel er godkendt. Selvom det gør ondt at skrive. To år i træk har vi klaret frisag for nedrykning. At tror at vi får medaljer, pokal og europæisk fobol er utopi. Vi skal blive nr. 6….. Gu’ skal vi ej! Vi skal vinde guld!!!

fobol.dk går ikke på sommerferie. Men eftersom der ikke spilles megen fobol i juni og juli så blive det svært at kloge den om spillet på banen. ‘Silly Season’ er også del af gamet og jeg glæder mig til at se hvad der sker.

Guld i ’14

Simon